Levende visdom strømmer i dette gamle nordiske ordsprog; daglig Tai Chi-træning er en rigtig god idé.
Når det regner kan man dog godt tillade sig at læne sig blødt tilbage i puderne, for i lødig litteratur at søge ny og dybere inspiration - evt. i selskab med en kop varm chokolade eller andet lækkert.
Udsøgte Tai Chi-bøger findes på litteratursiden - og her et par lækre opskrifter til de regnfulde timer sommer og vinter. Nyd det!
Opløs grøn te-ekstrakt i det kogte vand, der først har stået i fem minutter, så temperaturen når ned omkring 80 grader - eller lad tebladene trække i 2-3 minutter i vand ved samme temperatur. Kassér tebladene, hvis teen er lavet således, og gem selve teen. Melassesukker, honning eller ahornsirup opløses i teen, hvis drikken skal sødes.
Lad te-koncentratet afkøle i ca. ti minutter. Hæld det så i en stor kande eller skål, der kan indeholde mindst to liter. Hæld forsigtigt danskvandet i. Det skummer, så vær varsom. Hæld langsomt og gerne ned ad siden på kanden/skålen, som holdes skråt. Tilsæt citronsaft.
Til 3 personer (måske):
Smelt chokoladen forsigtigt ved lav varme i en tykbundet gryde, og tilsæt de andre ingredienser. Efter du har tilsat mælken, kan du bringe det til næsten at koge; husk at røre rundt i bunden hele tiden, så mælken ikke brænder på. Mindre mælk giver en tykkere chokolade.
◊