
Tai Chi-instruktør
Bjørn Darboe Nissen
Strandvejen 154
2920 Charlottenlund
Tlf. 26 717 817

Breaking News:
Efterår 2010:
Alle klasser opdateret
◊
Ny artikel:
Tai Chi Buks

Tai Chi-instruktør Bjørn Darboe Nissen afholder jævnligt
workshops på RehabiliteringsCenter Dallund
Træthed og udmattelse forhindrer ofte kræftpatienter i at være fysisk aktive. Ironisk nok kan denne træthedstilstand mindskes af motion.
Tai Chi var således blandt tilbudene til gæsterne på RehabiliteringsCenter Dallund under en kursusuge med overskriften "Mental og fysisk styrketræning efter kræft".
Lavt energiniveau, svage muskler samt forfald i kroppens funktioner og masse er desværre velkendte fænomener ved både kræft og bivirkninger af behandlingen.
Det er lægevidenskabeligt dokumenteret, at den type træning, som Tai Chi præsenterer kroppen for, mindsker den belastende følelse af træthed, der ofte er forbundet med en kræftbehandling.
Endvidere viser forskningen, at træning kan mindske smerte og følelsesmæssig stress, sænke blodtrykket samt forøge antallet af hvide blodlegemer & blodplader. Træning har også vist sig at hæve livskvaliteten samt forøge den maksimale optagelse af ilt i kroppen under anstrengelse, søvn og kognition.
Tai Chi-klasse på Dallund
Fotos: Karen Mark
Bemærk venligst, at vi normalt ikke
fotograferer ved erhvervsopgaver.

RehabiliteringsCenter Dallund drives af foreningen Kræftens Bekæmpelse for at give kræftpatienter, der er færdige med deres behandling, mulighed for inspiration og ny energi til at komme videre efter sygdommen. Dallund er også et forskningscenter, der samler og formidler viden om rehabiliteringsbehov.
Dallund modtager økonomisk støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til projekter, der involverer 15 kommuner landet over. De kommunale projekter sætter målrettet og systematisk ind over for kræftpatienters behov for rehabilitering. Målet for projekterne er, at borgeren gennem et kræft-rehabiliteringsforløb bevarer og genopbygger fysisk, psykisk og social funktionsevne.
Tai Chi-instruktør Bjørn Darboe Nissen, Strandvejen 154, 2920 Charlottenlund - Tlf. 26 717 817 - b@chi.dk - www.chi.dk
